Omkring 40% af gravide får lægkramper under graviditeten i henhold til Sundhedsstyrelsen og 80% af gravide oplever kun lægkramper om natten. Kramper i lægmusklen under graviditeten er ret hyppigt forekommende og det største problem er, at de ødelægger nattesøvnen og gør meget ondt.

I denne artikel går jeg i dybden med hvorfor der opstår lægkramper under graviditet og hvad du kan gøre for at forebygge kramperne. Jeg ser på årsagen og hvilke faktorer som påvirker forekomsten af lægkramper og går i dybden med de forskellige årsager. Afslutningsvis forklarer jeg hvordan man professionelt behandler kramper i lægmusklerne hos gravide i forbindelse med graviditetsmassage i klinikken i København.

Lægkramper er en muskelsammentrækning i lægmuskulaturen, som gør ondt, men er helt ufarlige. Muskelkramper opstår pludseligt og medfører en intens smerte. Gravide vil oftest opleve kramper i lægmusklen, men kramper i låret kan også forekomme. Krampernes intensitet varierer fra lettere kramper som opleves som en stikkende smerte til uudholdelige smertefulde muskelsammentrækninger. Kramper kan komme igen flere gange samme nat, selvom man laver stræk og det kan variere hvor længe de varer. Ofte ophører krampen hurtigt, når man laver akut behandling, som beskrevet længere fremme i artiklen.

Gravide er voldsomt overdisponeret for at få kramper i lægmusklerne. Få studier har dog koncentreret sig om årsagen, men der er generel empirisk enighed om, at kramper opstår når muskler er udtrættet eller blodcirkulationen er forværret. Sidstnævnte er årsagen til, at gravide oplever kramper. For gravide er der flere faktorer som øger risikoen for lægkramper og alle faktorer har noget med blodcirkulationen at gøre.

Alt der øger blodcirkulationen i lægmusklerne og alt der øger smidigheden i musklen er med til at reducere forekomsten af lægkramper hos gravide. Risikoen for lægkramper under graviditet kan afhjælpes/reduceres med:

Fællesnævneren for de fleste punkter ovenfor er, at de øger blodcirkulationen i lægmusklerne og ben. Et lige bækken, som ikke tilter frem, øger blodcirkulation. Jeg hjælper dagligt gravide med at rette bækkenet under graviditeten i forbindelse med vejledning efter graviditetsmassage og andre specialister kan ligeledes være behjælpelig med at du kan få rettet op på bækkenet. Stræk af lægmusklen før sengetid har meget stor indflydelse på lægkramper. I næste afsnit beskrives hvordan du bedst laver stræk. Magnesiumtilskud har dokumenteret effekt på lægkramper hos gravide. Magnesium fører blandt andet kalk væk fra blodet og øger blodgennemstrømningen på sigt. Venepumpeøvelser eller støttestrømper reducerer ophobning af blod og væske i benene og giver mulighed for øget blodcirkulation bagefter. Massage af bene og bækken øger blodcirkulationen og så hjælper moderat motion også. Laver man motion som udtrætter lægmuskler, så øger man derimod sandsynligheden for lægkramper. Så motion er en balancegang. Væskebalancen påvirker også kramper, da for lidt væske øger ophobningen af affaldsstoffer. Urin skal være lysegul, når væskebalancen er i top. Hverken glasklar eller mørkegul.

Akutte lægkramper behandles med at du strækker eller masserer din lægmuskel. Ofte starter man med at strække til krampen stopper og derefter kan man massere musklen lidt, for at øge blodcirkulationen. Alternativt kan man stille sig op og gå lidt rundt. Sammentrækningen i musklen brydes ofte først, når man har lavet stræk på musklen i et givent tidsrum. Efterfølgende kan du gå lidt rundt eller massere musklen for at øge blodcirkulationen igen.

Det bedste du kan gøre for at forebygge lægkramper er at lave strækøvelser af lægmusklerne. Kvaliteten afhænger af flere faktorer:

1) Tidspunkt for strækket
2) Hvordan du udfører strækkene
3) Hvor længe du holder strækket

Du får størst gavn af lange seje stræk inden sengetid. Derudover kan du lave stræk efter gåture eller efter du har stået meget op. Du holder strækket i et minut på hver side. Under strækket giver musklen sig og så øger du strækket. Det må gerne gøre lidt ondt. Kramper rammer næsten altid den øverste del af lægmusklerne, kaldet Gastrocnemius. Den strækkes bedst som anvist nedenfor.

Efter du har lavet dine stræk på begge lægmuskler er musklen blevet mere smidig. Strækket øger primært smidigheden og ikke blodcirkulationen. Nu er det derfor tid til at øge blodgennemstrømningen for at få affaldsstoffer væk og næringsstoffer og ilt til. Samtidigt reducerer bevægelserne ophobning af væske og blod i underbenene.

Benet holdes høj og derfor udføres øvelsen bedst, hvis man kan ligge på ryggen. Dermed er hjertet lavere end lægmusklen og øvelsen vil derfor også virke drænene på ophobet væske. Roter foden i den ene retning i 30 sekunder til 1 minut. Hold en pause og gentag den anden vej. Gentag gerne øvelsen flere gange. Kan du ikke ligge på ryggen kan øvelsen udføres på en stol eller i sofaen, hvor hælen hviler på armlæn, bord m.v. så du kan holde benet så højt som muligt. Bukket i benet skal maksimalt være 90 grader. Bukkes det meget mere, kan det være med til at begrænse effekten, da blodcirkulationen reduceres.

Som beskrevet ovenfor, så er blodcirkulation i krop og ben afgørende for forekomsten af lægkramper. En graviditetsmassage i klinikken i København gennemgår hele kroppen og der gennemgangen øger blodcirkulationen i bækkenet, baller og ben. Samtidigt afhjælpes anspændthed og ubalancer i bækkenet.

Massagen til gravide fokuser på to områder som påvirker lægkramper. Dels tilt i bækkent som afhjælpes med massage af muskler over og under bækkenet i kombination med massage af bækkenet. Derudover masseres lægmusklerne i med dybdegående massage. Efter massagen vejledes du i hvor du er spændt og hvordan du selv kan være med til at rette korrekt op i bækkenet. Udover bækkenmassage så fokuserer min graviditetsmassage på væske og spændinger i underben. Dybe strøg mod hjertet og dyb afspænding af lægmusklerne, Soleus og Gastrocnemius, er med til at forebygge og reducere risikoen for lægkramper. Du kan læse om graviditetsmassagen her: Graviditetsmassage i København af specialist