Hvad er formålet med Perineummassage under graviditeten?

I denne artikel ser jeg nærmere på Perineummassage under graviditeten, med gennemgang af muskler, forberedelse og praktisk udførelse af massagen af mellemkødet. En guide til dig, som er gravid og ønsker at udføre massage af Perineum inden fødslen.

Formålet med massage af Perineum er at undgå bristning under fødsel, ved at smidiggøre de muskler, som har risiko for at briste. Massagen udføres de sidste to måneder af graviditeten omkring to til tre gange om ugen. Er du meget blid når du masserer, så skal massagen udføres oftere og nærmest dagligt.

Hvorfor hedder det Perineum massage?

Perineum er en muskel der danner området mellem vagina og anus. Derfor er Perineum massage faktisk ikke helt dækkende for hvilke muskler som skal masseres, da mange oplever bristninger i siderne af vagina eller mod symfysen. Der er altså flere muskler end Perineum, som skal masseres. Hele vejen rundt om kønsåbningen kan der forekomme bristninger og derfor skal man ikke kun massere en af musklerne. I folkemunde kalder man det på trods heraf for Perineummassage eller mellemkødsmassage og navnet kan være med til at skabe misinformation om, hvad der skal masseres. Nedenfor gennemgår jeg hvilke muskler som skal omfattes af en Perineummassage.

Hvilke muskler skal masseres?

I den ydre del af underlivet, også kaldet vulva, findes en række muskler med særlige og specifikke funktioner. Det er Ischiocavernosus, Bulbospongiosus og Transverse perineal muscle. Alle tre muskler kan briste under fødslen. Indvendigt findes den glatte vaginale muskulatur langs indersiden af symfysen, muskulaturen mod inderlår og muskulaturen mod bunden af bækkenet og anus. Alle områder og hele vejen rundt om kønsåbningen skal masseres og massagen skal udføres så dybt at du mærker et stræk i musklerne.

  • Ischiocavernosus
    Øverst under symfysen ved klitoris udspringer Ischiocavernosus som løber fra bunden af symfysen og ned på hver siden af klitoris og ned lags begge sider af kønsåbningen og danner den ydre ramme for vulva. Hos kvinder fastholder den klitoris, så hovedet blottes under seksuel opstemthed og sikrer at man opnår størst mulig nydelse under orgasmer. Musklen går bredere omkring kønsåbningen end Bulbospongious. Den danner altså den ydre omkreds af kønsåbningen.

  • Bulbospongiosus
    Denne muskel udspringer llgesom Ischiocavernosus også under symfysen og løber ned langs begge sider af klitoris ned til Transverse perineal muscle (mellemkødet). Musklen fastholder kønsåbningen i midten af bækkenets åbning og holder kønsåbningen lukket når man ikke er under seksuel aktivitet. Spreder man benene vil den åbne sig mere, og det er derfor man får lyst til at sprede benene, når man bliver liderlig. Denne muskel er altså muskel omkring kønsåbningen som naturligt udviddes når den gravide kvinde føder. Det er af natur kortere og strammere end Ischiocavernosus.

  • Transverse perineal muscle
    Denne muskel er det som de fleste kalder mellemkødet. Den ligger på tværs mellem kønsåbning og anus og dens funktion er at fiksere det ydre køn og kønsåbningen Den ligger under bunden af kønsåbningen og det er den muskel man som mand oplever stimulere penis, når man har samleje og kvinden tages bagfra. Musklen innerveres af pudendal nerve, som er en af de primære nerver i bunden af vulva.

En perineum massage omfatter de tre ydre muskler og den indre glatte muskulatur fra musklens udspring til dens hæfte. Det er for at sikre at musklen afspændes og strækkes. En professionel massagen sørger for, at musklen masseres på langs af muskelfibrene, så de bliver så afspændt som muligt og samtidigt strækkes korrekt.

Risiko for bristning under fødsel

Omkring kønsåbningen ligger de ovnfornævnte muskler som påvirkes i ekstrem grad, når de gravide kvinde føder sit barn. Når en muskel strækkes i ekstrem grad, så vil der opstå bristninger af muskelfibre, bristninger af hele grupper af muskelfibre eller en hel overrivning af musklen. Princippet er det samme, som hvis vi bruger arme og ben i sådan en grad, at musklen ikke kan holde til det. Bristninger andre steder definerer vi ofte som fibersprængninger. Risikoen opstår når musklen strækkes mere end dens smidighed tillader. Forøgelse af smidigheden vil derfor mindske risikoen for bristninger.

Kvinder i Danmark er bland de kvinder i Europa som oftest oplever bristninger. Herlev hospital har beregnet hvor mange som oplever en bristning under fødsel og tallet er 50% og på Rigshospitalet Horsens er tallet helt oppe på 80%. Det er et uhyggeligt højt tal, fordi risikoen for bristning kan forebygges bedre. Noget tyder på, at hjemmemassage hvor man selv udfører massagen, ikke er grundig nok eller udført korrekt. Jeg håber med denne guide at kunne skabe større fokus på at hjælpe de mange, så oplever skader på kroppen, fordi vejledningen ikke har været grundig nok.

Former for bristning under fødsel

Bristninger varier i sted, form og omfang. Alt fra små rifter i ydre kønslæber som heler selv eller skal syes til bristninger i mellemkødet eller den vaginale muskulatur. Disse bristninger er også meget forskellige fra de milde, som man definerer i 1. grad, som er rifter i mellemkødet og den vaginale muskulatur.  Bristninger i anden grad er bristninger af den vaginale muskulatur som kræver at man bliver syet og de sidste grader er bristning af vaginal muskulatur og musklerne i endetarmen. De sidste former for bristninger sker i omkring 3- til 5% af fødslerne og er forholdsvis sjældne.

Forebyggelse af bristninger inden fødsel

Når omkring 50% af alle kvinder brister under fødsel, så skyldes det, at mange ikke har opnået tilstrækkelig smidighed i musklerne i underlivet. Årsagerne er dårlig vejledning, manglende hjælp og viden omkring udførelse af massagen og endvidere at man ikke få masseret alle muskler og gjort det dybt nok. Uvidenheden på området medfører, at alt for mange danske kvinder brister, når de føder deres børn. Det burde ikke være sådan.

Ved stræk i muskler, kan der opstår små bristninger, fibersprængninger eller hele muskeloverrivninger. Det samme vi kender fra andre muskler i kroppen. I gamle dage var fibersprængninger meget normale blandt sportsfolk, fordi man ikke forstod vigtigheden af stræk af musklerne. I dag laver alle professionelle sportsfolk systematisk stræk af muskler. Samme princip om smidighed gælder for musklerne omkring underlivets åbning, da muskelfibrene i armen, benene og underlivets ydre muskler er identiske og fungerer under de samme betingelser.

Stræk af musklerne forhindrer bristning eller reducerer risikoen så betydeligt, at du under normale omstændigheder aldrig vil opleve at briste.

Perineum massage forebygger slap vagina efter fødsel

Jeg har en del kvinder i klinikken som udtaler en frygt for at få en slap vagina, hvis man laver for meget Perineum massage. Det modsatte er faktisk tilfældet. Ved at massere og smidiggøre Transverse perineal muscles, så foregår fødslen i ydre kønsåbning hurtigere og med mindre komplikationer, fordi dens smidighed tillader barnet at udvidde mod anus så presset på indre kønsorgan og symfysen bliver mindre. Hvis vi, billedligt, forestiller os at kønsåbningen er en dør, og symfyse og Transverse perineal muscles er dørkarmene. Symfysen kan ikke smidigøres før fødselen, men det kan Transverse perineal muscle. Når den er smidigere, så svarer det til, at der kommer større afstand mellem dørkarmene og det er nemmere at komme gennem døren. Transverse perineal muscles er under normale omstændigheder kort og stram og kan ikke smidiggøres med bevægelse, men udelukkende med stræk udført med fingre og ved massage. Når du har født og ikke længere udfører Perineum masasge, så vil musklerne helt af sig selv, trække sig samme. Det gør de hurtigere og mere effektivt, end hvis de er sprækket eller revet over. Perineum massage har derfor også stor betydning langt efter graviditeten.

Sådan masserer du Perineum / Mellemkødet

Selvom man kan få professionel massage af Perineum, så vælger en del kvinder selv at udføre massagen. Udførelse og hyppighed er altafgørende for, om massagen giver resultater. Hjemmemassage udføres to til tre gange om ugen og oftere, hvis du er meget forsigtig. Når man gør det selv, så kan det være lidt svært at komme til og det kan være svært, at komme hele vejen rundt.

De stræk som udføres i musklerne skal holdes i mindst 30 til 45 sekunder og ellers virker massagen stort set ikke. Formålet er at opnå en kontinuerlig effekt af dine stræk og det forudsætter, at muskelfibrene udsættes for stræk i et vist tidsrum. Ellers trækker musklen sig sammen igen og massagen har ikke haft nogen effekt.

  • Praktisk forberedelse
    Du skal anvende en olie til at massere og her anbefaler jeg en økologisk e-vitamin-olie uden tilsætningsstoffer. Du kan fylde en skål med varmt vand 5 min før massagen og sætte olieflasken ned i den, så olien bliver dejlig varm, når du skal bruge den. Du skal finde et godt sted at udføre massagen, oftest din seng, hvor du kan ligge i ro uden forstyrrelser. Nogen vælger at sidde på toilettet og udføre massagen. Nogen gør det også i badet, men det er svært at udføre over længere tid, som en massage som udgangspunkt kræver, hvis den skal have nogen virkning. Husk at du ikke belønnes for at gøre noget, men belønnes for, at udføre massagen korrekt og grundigt. Hvis du ligger i sengen, så husk godt med puder til nakken og ryg og eventuelt puder, du kan lægge under benene. Det skal føles rart og opleves som en succes hver gang. Det øger sandsynligheden for, at du udfører massagen jævnligt og korrekt. Læg et håndklæde under numsen, så olien ikke laver pletter på dit lagen. Vask ydre del af vagina og omkring numsen. Vask hænder meget grundigt, altså med mindst 30 sekunders sæbeindsmøring.

  • Stilling under massage
    I sengen ligger du på ryggen og gerne med puder under ryg og hoved, så du ligger med hovedet lidt oppe. Bøj benene. Muskler som Gracilis, og musklerne i siderne af kønsåbningen åbner sig, når du bøjer benene og spreder afstanden mellem dine knæ. Det samme gør musklerne, når man sidder på toilettet og udfører massagen.

  • Ydre massage
    Smør ydersiden af vulva ind i olien og begynd at massere den ydre del, ved inderside af kønslæber og omkring kønsåbningen og under symfysen. Presset skal være fast og gentagende. Den ydre massage har til formål at smidiggøre de tre ovenfor nævnte ydre muskler. Du starter med den øverste del af vulva og bevæger dig nedad.

  • Indre massage
    Massagen af den indre del af vagina udføres med en eller to tommelfingre, smurt ind i olie eller glidecreme. Skal du gøre underlivet klar til den indre massage, så kan du godt massere under symfysen og ved klitoris. Indledende massage ved kønsåbning og klitoris øger blodcirkulationen i underlivet som er gavnligt inde og under massagen. Smør tommelfingre godt ind i olie og før den ene eller begge ind i vagina cirka 2-4 cm ind, så det yderste led er inde i vagina. På sigt skal du kunne føre begge fingre ind og sprede ud og nedad i vagina. Oversiden af neglen peger mod hovedet og presset føres nedad mod anus. Du kan køre fingrene fra side til side og lave roterende bevægelser, samtidigt med, at du presser nedad. Du starter i midten og så laver du en hårdt pres nedad og holder presset. Du kan lave små cirklende bevægelser. Transverse perineal muscle går helt ud til siderne, så du gentager samme bevægelser lidt mere til venstre og derefter lidt mere til højre. Gentag til du har været hele bunden af vagina igennem. Smør derefter pegefinger eller langemand ind i olie og masser forsigtigt indersiden af symfysen/kønsbenet samt siderne af vagina. Den indre seance tager mindst 10 til 15 minutter. Du skal have været hele vejen rundt og lavet dybe pres. Illustrationen viser hvilke retninger man skal massere.

  • Massage af din partner
    Hvis din partner gerne vil og må hjælpe, så kan det være en god måde at din partner kan få lov at hjælpe dig under graviditeten. Jeg anbefaler at man går på apoteket og køber latex-handsker. Som ved al anden massage, så starter man forsigtigt og øger presset i takt med at du kan slappe mere af og musklerne responderer positivt på massagen. God kommunikation er vigtigt, når du modtager assistance fra din partner. Når underlivet masseres af en anden person, så kan der oftere forekomme seksuelle reaktioner. Massage af musklerne i kønsåbningens stimulerer ofte klitoris, som kan vokse og blive meget følsom. Massage kan i den forbindelse medføre, at kroppen spontant reagerer seksuelt. Som ved en professionel massage, er det vigtigt at din partner kommer hele vejen rundt.

Sådan foregår en professionel Perineum massage

Du kan få udført en professionel Perineum massage i forlængelse af din graviditetsmassage. Det koster 150 kr. ekstra og varer i 30 min.

Perineum massagen uføres efter graviditetsmassagen. På det tidspunkt er hele kroppen og bækkenet afspændt. Perineummassagen gennemgår alle underlivets ydre og indre muskler, afspænder dem og gør dem smidigere. Du er derfor afklædt ved bækkenet under massagen. De tre muskler i kønsåbningen masseres med fokus på den udvendige del af Perineum. Ofte vil den udvendige massage, få den indvendige muskulatur til at slappe af, og derfor er kroppen mere afslappet, når den indvendige del af Peroneum skal masseres.

Massøren har iført sin ene hånd en latex-handske, og fører en finger forsigtigt ind i vagina og begynder med meget blide strøg og pres. De blide strøg afslapper den vaginale muskulatur og samtidigt bliver musklerne klar til dybe stræk. Endvidere afdækkes potentielle stramme muskler ved at lave strøg i muskelfibrenes baner. Systematisk masseres hver muskel med fokus på afspænding og på at smidiggøre dem. Muskulaturen hele vejen rund i den indre vaginale muskulatur masseres og afspændes. Der foretages her dybe lange stræk, der tilpasses kroppens reaktioner. Strækket hårdhed tilpasses musklens tilstand og hvor nemt den giver sig. Har musklen det generelt godt og responderer godt på stræk, så vil strækket ofte øges mere, end hvis musklen er øm og stram.

Under massagen bruges en økologisk mandelolie, som også er med til at øge elasticiteten i huden. Massagen er grundig, minutiøs og målrettet, så du kan opnå de bedst mulige resultater. Efter massagen er musklerne afspændt, mere smidige og risikoen for bristning reduceret.

Priser?

Perineum massage varer 30 min og koster 200 kr.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vejledningen, så kan du skrive nedenfor eller du kan kontakte mig direkte via kontaktsiden.