Spændt Piriformis

I dette indlæg går jeg i dybden med musklen Piriformis og hvad Piriformissyndrom er for noget. Jeg ser på sammenhængen med Piriformis og de øvrige muskler i bækkenet. Jeg ser på årsagen til spændinger i Piriformis, forebyggelse af spændinger og ubalancer og hvordan behandling af spændt Piriformis foregår.

Smerte og spændinger i balden kan skyldes spændinger i Piriformis. Bækkenet består af en lang række muskler, herunder Piriformis, der udspringer fra korsbenet under rygsøjlen og løber gennem bækkenet, om til forsiden på lårbenet. Piriformis går altså fra bagsiden til forsiden af kroppen. Musklens funktion er at rotere hofteleddet udad og musklen er også med til at bøje i hofteleddet. Musklen bruges i gang og løb. Piriformis bruges også, når vi bøjer hoften, f.eks. når vi går i hug. Musklen er altså i brug i såvel siddende som stående stillinger og derfor vil skader, overbelastninger m.v. ofte været meget generende.

Hvad er Piriformissyndrom?

Piriformissyndrom er smerter, som skyldes tryk på Iskiasnerven. Det er en smertetilstand på bagsiden af bækkenet omkring balden der ofte er kombineret med strålende smerter ned på bagsiden af låret. Piriformissyndrom kan også opleves som diffuse smerter ved bækkenet og underlivet. Årsagen er en afklemning af iskiasnerven i området bag på ballen. Forskellen på Piriformissyndromet og almindelige iskiassmerter er, at iskias oftest skyldes en afklemning af nerven omkring ryghvirvlerne.

Det er altså den samme nerve som ved Iskiassmerter, men årsagen er forskellig. Ved Piriformissyndrom stimuleres iskiasnerven i ballen, men ved iskiassmerter stimuleres nerven ved ryggen eller balden. Ved iskiassmerter skal behandleren altså undersøge hvor nerven stimuleres og dette gøres ved at undersøge ryg og balderne og se hvor i nervens løbebane der er spændte muskelområder.

Hvem får Piriformissyndrom?

Piriformissyndromet rammer personer med spændte bækkenmuskler og en stor del af dem der oplever Piriformissyndrom er derfor veltrænede personer. Jeg har cykelryttere, fodboldspillere og kontorfolk der kommer med spændt Piriformis. Det er oftest kvinder der får spændt Piriformis, fordi kvindens bækken er mere disponeret for nervepåvirkning og spændte bækkenmuskler. Spændinger i bækkenets muskler kan have mange årsager, og derfor arbejder jeg med alle typer af personer, når jeg behandler Piriformissyndrom og ikke kun idrætsfolk. Folk der kører meget i bil og dermed sidder lavt og strækker musklen, kvinder der oplever skævheder i bækkenet og bruger ballerne uhensigtsmæssigt, kvinder der træner meget og den der genetisk er disponeret for at få Piriformissyndrom.

Hvad er årsagen til Piriformissyndrom

Der er flere årsager til at man får Piriformissyndrom og generelt kan årsagen inddeles i dem der har medfødt risiko og dem der får det ved overbelastning og forandring i bækkenet.

  • Medfødt risiko: Omkring 20% af alle kvinder har en iskiasnerve der ikke løber under periformismusklen, men gennem musklens forløb. Dette øger risikoen for at muskelspændingen i bækkenet medfører tryk på iskiasnerven.

  • Overbelastning: Gentagende belastning af Periformissmusklen kan medføre en så stor belastning, at musklen bliver spændt, nøjagtigt som vi kender det med de øvrige muskler i kroppen. Oftest kan de skyldes meget lange gåture og løbeture eller meget intens styrketræning.

  • Ubalancer / Skævt bækken: Piriformis laver udad rotation i lårbensknoglen og det gør den i samarbejde med blandt andet hoftebøjeren Psoas. Ubalancer i bækkenet kan påvirke samarbejdet med Piriformis og de øvrige bækkenmuskler, ved inderlår og bækken, hoftebøjeren og lændemuskulaturen.

Hvordan ved jeg, at det er Piriformissyndrom?

Da Piriformissyndrom kan være en diffus smerte i bækkenet, så er der mange der går ubehandlet rundt med problemet. Smerterne vil oftest opleves bagtil i bækkenet, men varierer meget og mange oplever også smerter i lyske, hofte og ved underlivet. Nogle af smerterne kan minde om Iskiassmerter jf. tidligere afsnit, og derfor er der også mange der får fejlbehandling, når de lider af Piriformissyndrom. En måde man kan kende Piriformissyndrom på er, at smerterne oftest forstærkes ved brug af Piriformis og ikke ved brug af rygmusklen. Det kan være gang/løb og når man sidder i hug, da bøjede hofter laver sammentrækning i Piriformis. Lange bilture giver derfor spændinger eller uro i benene, når Piriformis er spændt. Smerter ved kønsbenet (også kaldet skambenet) og smerter i underlivet og ved samleje, kan også være følgevirkninger af Piriformissyndrom.

Hvordan behandles Piriformissyndrom?

Behandlingen af Piriformissyndrom foretages med en kombination af aflastning, udspænding og afspænding. Afhængigt af årsagen til at Piriformis er spændt, vil behandlingen variere fra person til person. Spændt Piriformis kan være medfødt, skydes overbelastning, ubalancer, en akut skade eller bækkenforandring. Generelt kombineres behandling af Piriformissyndrom på følgende måde.

  • Aflastning: Generelt så skal musklen aflastes. Aflastning består i reduktion af tunge løft med hoften, som f.eks. squats, men også reduktion af lange gåture eller løbeture. Aflastning er især relevant, hvis spændingerne skyldes overbelastning. Aflastning betyder ikke, at man ikke skal bruge musklen, men blot at man reducerer mængden og intensiteten af belastningen.

  • Udspænding: Dernæst skal musklen strækkes og udspændes. Her er min erfaring, at de bedste resultater opstår, ved at gå forsigtigt til værks og lave stræk flere gange hver eneste dag. Forsigtige stræk der foretages løbende og mange gange. Man skal huske på, at musklen ved Piriformissyndrom allerede er overbelastet og derfor skal belastninger vise hensyn hertil. Når man mærker strækket holdes stillingen, mens man fokuserer på en rolig og afslappet vejrtrækning. Strækket foretages mindst 30 sekunder på begge sider, men kan sagtens udføres et til to minutter.
    På gulvet udføres strækket som illustreret nedenfor, med øget intensitet fra foto 1 til 3. Første stræk udføres liggende med bøj i begge ben. Det ene ben lægges på det andet med ankel mod knæ. I den side der strækkes føres knæet væk fra overkroppen. Er dette ikke nok, så kan man tage begge hænder om på baglåret, af det støttende ben. Numsen vil løftes lidt fra måtten og for at holde strækket føres halebenet mod måtten, samtidigt med at man holder strækket. Ønskes strækket øget yderligere kan man folde hænderne på skinnebenet på det støttende ben.

Stræk kan også udføres liggende på forsiden af kroppen, hvor man bøjer benet ind under kroppen og læner sig frem. Strækket er mere krævende og forudsætter at man kan beholde et svaj i lænden under strækket. Belastningen på knæet vil også være større og primært derfor, vil jeg anbefale de øvrige stræk til de fleste, men jeg har taget det med, fordi strækket under de rette omstændigheder, er et godt stræk af Piriformis. Strækket af Piriformis kan også udføres siddende på en stol. Dette er det mest forsigtige af de illustrerede stræk. Her bøjes benet over det andet og man læner sig roligt fremover og fokuserer på at holde et svaj i lænden. Begynder man at krumme ryggen, så strækkes baglår og nedre ryg i stedet.

  • Afspænding og massage: Som massør anbefaler jeg naturligvis også, at du får masseret Piriformis. Massage af Piriformis har en afspændende effekt på musklen med det samme. Efter massagen vil restitutionen i musklen derudover være øget. De øvrige muskler i bækkenet, såvel ballemuskler som hoftemuskler, vil næsten altid også være spændte, når Piriformis er spændt. En professionel massage gennemgår de berørte muskler og efter afspændingen vil du modtage vejledning om, hvordan du bedst muligt fremover kan forebygge spændinger. Hos Massagecentret har jeg under helkropsmassagen fokus på Piriformis, bland mange andre muskler. Massagecentret har også en ekstra bækkenmassage på 30 min til 150 kr. ekstra, hvor alle muskler i bækkenet, herunder Piriformis, afspændes og masseres. Jeg anbefaler en helkropsmassage og en ekstra bækkenmassage, hvis du lider af Piriformissyndrom